Kirken – ikke til at undvære

Ny undersøgelse viser, at 40 pct. af kirkens unge dropper ud af kirken. Vi har tidligere dokumenteret, at danske frikirker ikke er vokset synderligt de sidste 10 år. Og det er en kendt sag at Folkekirkens medlemstal er på tilbagetog.
Alt dette tvinger kristne til at spørge: Hvad er kirke, og hvad skal vi bruge kirken til. Og kirkeledere: Hvordan være kirke og hvordan gøre kirken relevant.
En vis kritik af kirken kan ikke undgås i processen. Men her er det afgørende om kritikken er destruktiv eller konstruktiv. Om den er rettet mod kirkens indhold eller kirkens former. Og om den der vurderer kirken er aktivt involveret eller blot forholder sig passiv.
I nyere tid har kirkeledere afprøvet alternative strukturer. Menige kristne har altid droppet ud af fællesskabet. For dem er det nærliggende at danne en slags husmenigheder. Men her er det vigtigt, at holde tungen lige i munden, så disse ikke bliver kritikklubber.
Tendensen går nemlig i to retninger. Enten romantiserer man over et fjernt og diffust menighedsbegreb, som er umuligt for almindelige dødelige mennesker at leve op til. Eller så kritiserer man den etablerede kirke så man ikke kan forestille sig nogensinde at sætte sine ben i den.
Men ingen af delene er særlig konstruktivt. De romantiske bør huske at kirken blot er midlet, et redskab til at nå verden, og ikke endemålet i sig selv. De deprimerede, at kirken uanset dens mange fejl og mangler er Guds kirke, som Kristus har købt med sit eget blod.
Uden kirken er der megen åbenbaring, der går tabt. Det er nemlig „sammen med alle de hellige“ vi fatter bredden, længden, højden og dybden af Guds kærlighed. Uden kirken er det umuligt at leve som kristen, dvs. praktisere kærlighedsbudet, vise Åndens frugter, fungere i Åndens gaver osv.
Derfor: Deltag ikke i hylekoret om den håbløse kirke. Vil du være en levende, aktiv og voksende kristen, står du tilbage med to muligheder. Find en kirke eller start en kirke! For kirken er ikke til at undvære, selv om den langt fra er perfekt.